Sådan finder du din ringstørrelse

"Start med at beslutte, hvilken finger som ringen skal sidde på, da alle fingrene oftest måler noget forskelligt."

Indhold, der kan skjules

Udfold detaljeret beskrivelse af det som gennemgås i videoen

Den hurtigste og mest præcise måde at finde din ringstørrelse er ved at tage et smut forbi den lokale guldsmed, hvor de hurtigt kan måle alle fingrene med professionelt værktøj. Det tager 5 minutter og giver klart det mest akkurate resultat.

Når det er sagt, kan man sagtens gøre det derhjemme. Start med at beslutte, hvilken finger som ringen skal sidde på, da alle fingrene oftest måler noget forskelligt.

Du skal bruge

  • En lineal (målebånd eller tommestok kan også bruges)
  • En tusch
  • En saks
  • En form for tyk tråd/garn eller et stykke normalt A4 papir

Sådan gør du

  • Klip et cirka 10cm stykke garn eller en tynd strimmel papir.
  • Vikl det forholdsvis stramt rundt om din finger.
  • Marker med tusch, dér hvor den overlapper.
  • Læg tråden/papiret langs linealen og se hvad den måler i millimeter mellem de to markeringer.

Eksempel

Hvis det fx måler 52mm betyder det, at du bruger str. 52 i ringstørrelse.
Vær opmærksom på, at man med kraftigere, lidt bredere ringe såsom ’Flaire ring’ ofte skal en størrelse op, da materialet tager lidt af omkredsen. Omvendt, med et helt tyndt ringbånd som ’Ava ring', vil de fleste opleve at størrelsen mindre også passer dem.

Hvis du stadig er i tvivl, så husk at vi både har 14 dages fuld retur/ombytning, så du nemt kan få en anden størrelse, hvis den først bestilte viser sig at være forkert. En anden mulighed er at tage forbi en af vores fysiske forhandlere, hvor du kan se og prøve smykkerne på først.

Justerbare armbånd og halskæder

"Vi har gjort det nemt for dig ved at lave alle vores kæder justerbare. Herunder armbånd, chokers og halskæder med vedhæng."

  • Armbånd

    Alle vores armbånd er som standard one size. De er justerbare fra 16-19 cm og passer derfor stortest alle.

  • Halskæder og chokers

    Vores chokers måler som standard 42-45 cm og kan justeres derimellem.

    Vores halskæder med vedhæng har to lukningsøskener ved henholdsvis 45 cm og 50 cm. De kan derfor styles i to længder.

God shopping 🌞

Isabella Diaz